Slagterigiganten Danish Crown, med hovedsæde i Randers, vil samarbejde med flere kommuner om at få folk på kontanthjælp i job, skriver Politiken.

Koncernens slagteri i Blans i Sønderjylland har stor succes med at få jobparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Nu skal ideen udbredes til fem andre Danish Crown-slagterier. Det skal ske i dialog med de kommuner i landet, hvor Randers-virksomheden er fysisk til stede.