Den 81-årige Inge Strunge Bonde fra Hammel, er her til morgen blevet fundet i god behold.

Det var en årvågen der fandt den 81-årige i et buskads ved Frijsenborgvej i Hammel.

Den ældre kvinde, der er dement og som ikke kan klare sig selv, var lettere forkommen og er nu blevet kørt til undersøgelse, oplyser Østjyllands Politi.

Politiet takker samtidig borgerne i området for deres indsats i eftersøgningen.