Regionsrådet har nu godkendt vinderforslaget til byggeriet af et familiehus ved Hammel Neurocenter.

Det nye familiehus bliver cirka 600 kvadratmeter stort og rummer otte lejligheder, store fælleskøkkener og fællesarealer. Centrum i huset er en skærmet gårdhave, og hver lejlighed har også sin egen terrasse ud til haven omkring huset.

Familiehuset er finansieret af Trygfonden med 25,5 millioner kroner.