Det er ikke altid en dans på roser at være hussælger og nogle må helt opgive.

Det viser en opgørelse fra boligsiden Boliga.

Af alle de boligannoncer, der i løbet af 2016 blev gjort inaktive på Boliga.dk, er det i Norddjurs Kommune, at den største procentvise andel af sælgerne endte med at opgive. 

Helt præcist blev 39 procent af de huse, der forsvandt fra markedet, taget af uden at være blevet solgt.