Der er meget glat flere steder i Østjylland her til morgen. Det oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.

I går morges skete der inden for en time 17 glatføreuheld i Østjyllands Politikreds, og den situation skulle vi ifølge vagtchefen nødig gentage.

Mange har skiftet om til sommerdæk, og det gør ikke situationen bedre. Derfor lyder opfordringen til bilister, at man skal køre hjemmefra i god tid.