Har Randers Havn brugt penge på strip? 

Det spørgsmål ønsker Velfærdslisten besvaret på byrådsmødet på mandag.

Baggrunden er en artikel på journalista.dk.

Ifølge artiklen har Randers Havn blandt andet brugt 82.750 kr. på en fest på Hotel Randers den 25. november 2015.

Her var der angiveligt et show med letpåklædte damer, og Velfærdslisten mener ikke, det kan være rigtigt, at havnen, som byrådet har det overordnede ansvar for, bruger penge på letpåklædte kvinder.