Den erfarne akutlæge Christian Skjærbæk tiltræder pr. 1. maj i en fast stilling som ny ledende overlæge i Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers.

 49-årige Christian Skjærbæk har været ansat i Akutafdelingen i en konstitueret stilling som ledende overlæge siden 1. februar.

Christian Skjærbæk er ph.d. og speciallæge i almen medicin. Gennem de seneste 10 år har han specialiseret sig inden for akutmedicin.