Sent i går aftes gik det galt for en 75-årig spritbilist på en vej nær Kolind.

Med en øl i hånden og tydeligt beruset, bragede den ældre mand i sin bil, igennem et hegn på Sundbyvej.

Den 75-årige slap uskadt fra uheldet. Men en politipatrulje tog manden med til afhøring og han er nu blevet sigtet – både for at være skyld i færdselsuheldet samt spritkørsel, oplyser Østjyllands Politi.