Randers hører til blandt højdespringerne, når det gælder unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

På landsplan har udviklingen de seneste år været stabil – 18,5 procent af 9. og 10. klasseeleverne vælger en erhvervsuddannelse.

Men de seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 22,8 procent af 9. og 10. klasseelever bosat i Randers valgte en erhvervsuddannelse i 2017. Det er en stigning på over fem procentpoint fra 17,2 procent i 2016.