Nordbyens Teaterskolen Kastali’a er klar med endnu en teaterforestilling af, med og for børn. Denne gang er det otte piger fra Glentevejens Fritidshjem med forestillingen Rejsen

Otte piger har lavet og spiller forestillingen, der ikke bare er for sjov. Den handler om Henriette, der møder en verden, hun helst ikke skal blive en del af. Hun kommer i skole for første gang og møde bl.a. pigen Fiona.

Alberte Mathilde Nordgren Thomsen 11 år har skrevet alle de historier Henriette og publikum kommer til at høre i skolen.

Forestillingen spilles i Underværkets lille sal, fredag 5. maj kl. 15.00 for alle vennerne fra Fritidshjemmet Glentevej og kl. 18.30 for forældre, venner og alle andre. Der er gratis adgang.

Nordbyens Teaterskole Kastali’a er et forsøgsprojekt med støtte fra Slots og kulturstyrelsen og Knud og Dagny Gad Andressen fonden. Vi ønsker at udvikle børn personligt, socialt og kunstnerisk ved at bruge dramaets særlige udtryksform. Projektet er den første fase på vej mod en blivende teaterskole i Nordbyen.

Projektet er en samarbejdskonstruktion mellem forskellige frivillige og selvejende institutioner, foreninger og undervisningsinstitutioner. Projektet henvender sig til børn i alderen 8-15 år bosiddende i Nordbyen.