Randers Byråd besluttede på sit møde i går at reservere et område syd for Jens Otto Krags Plads for at kunne realisere visionen om Kulturhuset Randers 2020.

Bliver visionen ført ud i livet, vil kulturhuset blive ud- og ombygget, så det åbner sig mod brugerne i langt højere grad end i dag.

Kulturhuset består af Randers Kunstmuseum, Museum Østjylland og Randers Bibliotek, og de tre kulturinstitutioner har i fællesskab lavet visionen ”Kulturhuset Randers 2020”.