Når McDonald’s i Randers City igen byder gæsterne velkommen 11. maj bliver det til en anden oplevelse, end de er vant til. Mens restauranten holder lukket fra 7. maj aften, gør franchisetager Carina Dahl nemlig klar til et nyt restaurantkoncept med bl.a. nye digitale platforme, der gør det muligt for Randers-borgerne selv at sammensætte, bestille og betale for deres menuer

McDonald’s i Randers beliggende på Tørvebryggen overfor Randers Regnskov holder midlertidigt lukket fra 7.-11. maj. Det skyldes, at restauranten skal omstilles til det nyt restaurantkoncept, Din McDonald’s, hvor gæsterne blandt andet får mulighed for selv at sammensætte, bestille og betale for deres menu, og hvor maden laves personligt til den enkelte gæst ved bestilling.
De nye muligheder for bestilling betyder samtidig, at McDonald’s ændrer måden, maden tilberedes på. Franchisetager Carina Dahl ser frem til at vise gæsterne de nye tiltag:
”Vi glæder os meget til at kunne slå dørene op til Din McDonald’s her i Randers. Restauranten holder lukket i tre dage, hvor der vil blive arbejdet på gøre restauranten klar med bl.a. digitale bestillingsskærme, som jeg er sikker på, at vores gæster vil synes godt om”, siger Carina Dahl.

Burgeren tilberedes specifikt
Indtil nu har det været sådan, at maden på restauranten ofte har været tilberedt på forhånd, men fremover vil al maden som Big Macs, McNuggets og pomfritter blive tilberedt personligt til den enkelte gæst i takt med, at den bliver bestilt. Det betyder, at køkkenet i restauranten i Randers også har gennemgået en større ombygning, så det er bedst muligt indrettet til, at personalet kan tilberede gæstens bestilling så hurtigt som muligt, efter ordren er tikket ind. Konceptet kaldes Made4You.
”Mens vi har haft lukket, er køkkenet også blevet bygget helt om. Det har vi gjort for at kunne lave maden i takt med, at vores gæster bestiller deres mad – Made4You. Det betyder derfor også, at vi nu bedre kan imødekomme ændringer i burgeren, fx vil nogle ikke have løg i deres burger”, siger Carina Dahl.

Får brug for flere medarbejdere
Det nye restaurantkoncept har, som beskrevet, medført et mere digitalt set up end tidligere set hos McDonald’s og selvom de nye digitale bestillingsskærme for fremtiden kommer til at gøre lidt af arbejdet, så betyder det ikke, at restauranten i Randers skal ud afskedige medarbejdere. Snarere tværtimod. Erfaringerne viser derimod, at man har skulle ansætte nye medarbejdere i forbindelse med det nye restaurantkoncept.
”Vi skal ikke ud og afskedige medarbejdere. Det handler snarere om, at medarbejderne får nye positioner i køkkenet, mens andre kommer ud blandt gæsterne, så alle gæster fortsat oplever at få en god service, når de besøger restauranten”, siger Carina Dahl.
McDonald’s Randers City er den 30. McDonald’s restaurant i Danmark, der konverterer til det nye koncept. Konceptet udrulles løbende i alle McDonald’s 88 restauranter landet over de kommende to år.