På søndag er det skovens dag, og det markeres med flere arrangementer i Favrskov Kommune.

Der er blandt andet aktiviteter ved Naturværket i Hinnerup, hvor man blandt andet kan lave sin egen urtesmør, flette pil, smage snaps, kage og kød.

Ved spejderhytten i Hadsten Byskov er der træklatring, andre spejderaktiviteter og orienteringsløb i og omkring Byskoven.