Jobcenter Randers ønsker at blive medlem af Netværkslokomotivet, som arbejder med opkvalificering af grundlæggende kvalifikationer hos medarbejdere i især produktionsvirksomheder.

Netværkslokomotivet er juridisk forankret under Vejle Kommune og tæller i øjeblikket 14 kommuner.

Virksomheder i medlemskommunerne kan blive gratis medlem af Netværkslokomotivet, der har flere hundrede medlemsvirksomheder, lige fra små virksomheder som SuperBrugsen i Hedensted til Danfoss og Danish Crown.

Et medlemskab vil koste Randers Kommune 35.000 kroner og forvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget at pengene bevilges.