Mariagerfjord Kommune inviterer alle
interesserede til borgermøde om Hegedalsvejs fremtidige udformning mandag den
29. maj.

Imens det store anlægsarbejde er i gang på Hostrupvej i Hobro,
bliver Hegedalsvej brugt som omkørselsvej. Men hvad skal der ske med
Hegedalsvej, når vejarbejdet er ovre?

Det er emnet for borgermødet, hvor Mariagerfjord Kommune gerne
vil høre borgernes ideer til vejens fremtidige udformning.

I udgangspunkt er der i Hostrupvej-projektet kun afsat penge til
at føre Hegedalsvej tilbage til den status, vejen havde før projektet.