Syddjurs Kommune har gennemført en såkaldt ledelses- og trivselsundersøgelse blandt alle kommunens medarbejdere.

Den skal danne grundlag for dialog på de kommunale arbejdspladser.

83 procent af medarbejderne deltog og samlet viser undersøgelsen, at 90 procent af dem er glade for arbejdet i kommunen.

 

Det glæder borgmester Claus Wistoft, som vurderer at trivsel på arbejdspladsen er en del af forudsætningen for, at kommunen dagligt kan levere god service.