En patrulje stoppede i går eftermiddag i en rutinekontrol en 18-årig mand på Mirabellevej i Randers. 

Et hurtigt blik i bilen afslørede, at der frit fremme, ved bilens gearstang, lå en pose med hvidt pulver. Det viste sig at være kokain.

En narkometertest viste samtidigt, at manden var påvirket af kokain. Han bliver nu sigtet for at have kørt bil under indflydelse af euforiserende stoffer samt for besiddelse af kokainen.