Norddjurs Kommune har nu offentliggjort stillingsannoncen til ansættelsen af en ny kommunaldirektør.

Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen har i samarbejde med borgmester Jan Petersen og konsulentfirmaet Muusmann udarbejdet annoncen.

Samtidig har man tilrettelagt en proces, der på bedst mulig måde fører til en afløser for den tidligere kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der er tiltrådt som kommunaldirektør i Randers Kommune.