Unge mennesker fra produktionshøjskolen Mimers Brønd og de ældre fra aktivitetsudvalget arrangerer i samarbejde en markedsdag på Dronningborg Ældrecenter fredag 2. juni

 Hyggelig stemning med levende musik, gamle håndværk, amerikansk lotteri og salg af diverse ting fra boder. Det kan man opleve på Dronningborg Ældrecenter 2. juni mellem kl. 10.00 og 15.00.
“Vi vil blandt andet gerne slå et slag for de gamle håndværk med arbejdende stande, så vi har inviteret forskellige gamle håndværkere som en børstenbinder, sivfletter, trædrejer, knipledame med flere,” fortæller Susanne Jensen, aktivitetspersonale i Brugerhuset på Dronningborg Ældrecenter.
Markedsdagen foregår udenfor, men i tilfælde af regn bliver der fundet plads indendørs. Der er mulighed for at købe grillpølser med kartoffelsalat og kaffe og kage.
De unge mennesker fra Produktionsskolen Mimers Brønd står for forskellige praktiske opgaver og har en salgsbod med egne produkter.


Hvis man er interesseret i at have en bod og sælge lopper eller hjemmeproduceret ting eller lignende, kan man kontakte Brugerhuset Dronningborg senest 19. maj