I dag rejser 15 byrådsmedlemmer og 5 embedsmænd fra Syddjurs Kommune til Amsterdam hvor de over to dage skal følge et tæt pakket program.

På turen er der blandt andet møde med Amsterdams byplanlæggere på rådhuset, fremvisning af et nyt kombineret erhvervs- og boligområde, besøg på et medborgerhus og en demenslandsby.

Turens program tilgodeser tre spor, hvor et er fælles for alle deltagere og to er enkeltspor, der kan vælges imellem afhængig af interesseområde.