De kommende dage kan du møde elefanter i det fri i Randers.

Det er tre hunelefanter, fra Cirkus Arena, som Natur & Miljø i Randers Kommune har givet lov til at gå og hygge sig mellem træer og græs på arealerne ned mod Gudenåen bag Brotoften.

Her kan elefanterne hygge sig i en indhegning med naturlige omgivelser, inden Cirkus Arena drager videre fra Randers.

De tre elefanter er under konstant overvågning af personale fra cirkusset.