En køreskoleelev var i går formiddag indblandet i et trafikuheld i Randers.

En 17-årig kvinde, der var ved at tage kørekort med en kørelærer ved sin side, bremsede hårdt op ved et fodgængerfelt.

Det skete i krydset Nørre Boulevard/Nørrebrogade.
Opbremsningen overraskede en 28-årig kvindelig bilist, der ikke nåede bremse, før hun ramte ind i bagenden på køreskolens bil.