En times strømsvigt i går formiddag betød, at Djurs Sommerland forlængede deres åbningstid med to timer til klokken 20.

Det fremgår af forlystelsesparkens Facebookside.

Fra klokken 10.40 til 11.40 holdt forlystelserne stille på grund af et brud på et kabel, skriver Djurs Sommerland.

Strømsvigtet ramte ikke kun Djurs Sommerland, men store dele af Djursland.