Slagterigiganten Danish Crown med hovedkontor i Randers rundede i første halvdel af regnskabsåret 2016/2017 for første gang 30 milliarder kroner i omsætning for et halvt år.

Det oplyser Danish Crown.

Opkøb og stigende priser på svinekød løfter omsætningen, ligesom stabile priser på oksekød er et plus i regnskabsbogen.

Nettoresultatet for perioden er et overskud på 812 millioner kroner, hvilket er på niveau med året før.