Samfundet har gennem de sidste ti år udviklet sig i en helt anden retning end vi er vant til at se – de der har rigeligt har fået mere, og de, der ikke har så meget, har fået betydeligt mindre at leve af. Denne ulighed har fået frivilligheden til at vokse – især på de sociale medier. Her er facebook en succesfuld platform, til at både bede om og give hjælp

Her i Randers har vi blandt andet grupperne “Venligboerne Randers” og “Hjælp til udsatte familier i Randers og Omegn”. Disse to grupper er på daglig basis i dialog med glade givere eller nødstedte familier, der har brug for tøj, mad og penge til at klare sig igennem en lang måned. Og der er stor velvilje blandt randersborgerne til at hjælpe. Dog vil størstedelen ikke stå frem offentligt. De giver af et godt hjerte og ikke for at få opmærksomhed, siger dem avisen har snakket med.
Det vil Christina Bro Steffensen dog gerne. Hun har oprettet facebookgruppen “Hjælp til udsatte familier i Randers og Omegn”, da hun søgte steder hun kunne lægge en frivillig indsats. Hun fandt ikke lige noget, der svarede til hendes forventninger og blev opfordret til selv at starte en gruppe på facebook.
“Jeg skulle have noget frivilligt arbejde på mit CV, da jeg søgte ind på socialrådgiveruddannelsen. Jeg fandt ud af, at det var et problem med de, der søgte om hjælp, at de gerne ville være anonyme. Og det må de godt for min skyld. Så jeg modtager mange private beskeder inde på facebook. Jeg koordinerer givere og modtagere og kører også ud med de ting, der skal doneres væk. Mange har nemlig ikke selv transportmuligheder”, fortæller hun.
Hun mener, det er en lille ting for hende at give lidt af sig selv til de mange, som ikke har.
“Jeg synes, det er forfærdeligt for de forældre, der ikke har råd til pålæg til deres børn, og derfor holder dem hjemme fra børnehaven. Eller de der ikke har råd til det mest basale som mad sidst på måneden eller penge til medicin. Derfor synes jeg, det er vigtigt, i det samfund vi lever i dag, at man hjælper”, fortæller hun.
Mange har alligevel bare mad eller tøj, der ligger der hjemme, som de enten ikke får spist eller brugt.
“Så kan andre ligeså godt få glæde af det, mener jeg”.

 

Samfundstendens
Kirkernes madbanker – kirkernes sociale arbejde – hidtil har der været frivillighed i diverse patientforeninger også. Gennem de seneste ti år har det udviklet sig til også at indbefatte socialt udsatte – og det er nødvendigvis ikke organiseret. Mange borgere er ikke organiseret i foreninger, men bidrager alligevel med mad, tøj, og penge til socialt udsatte, som der er blevet mange flere af i takt med at velfærdssamfundet ikke lever op til de krav, som vi altid har forventet os af vores samfund.
Det er en tendens, at man gennem de senere år har set en stigning i at bede om hjælp hos fremmede eller at tilbyde at give lidt af det, man har til overs, fortæller Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.
“Vi har fået flere ressourcestærke i vores samfund og påtager os derfor mere frivilligt socialt arbejde. Borgerne opfatter velfærdsstaten er problematisk og vil gerne kompenserer. Mange så engang velfærden som en sikkerhed – det er den ikke mere”, siger Johannes Andersen.
Han mener også at den frivillige donation til de, der mangler, er en protest til velfærdssamfundet.
“Derfor er facebook også et vigtigt og centralt kriterium. Her kan vi også fortælle andre, at vi foretager os noget meningsfuldt”, siger han.
Han mener dog også, at velfærden i dag fungerer dårligt, så der skal være nogle forgangsmænd i klar erkendelse af, at man ikke kan få det til at hænge sammen.
“Der er større og større huller i velfærdsstaten og jo mere åbne folk bliver, jo mere anerkendt bliver det også at bede om hjælp”.
Men der har altid været frivillige indenfor det sociale område – I gamle dage var det de konservative hattedamer, der havde noget at give af – i dag er det facebookgrupperne som eksempelvis Venligboerne, der løber med stafetten, mener han.

Mange bække små
Det er en grundholdning hos de folk, avisen har snakket med, at man skal give det væk, man ikke selv bruger. Sådan er det også hos den næste anonyme som Din Avis har snakket med. Hun har gennem mange år har været med til at gøre en forskel for de udsatte i Randers. Hun giver selvom hun er førtidspensionist, netop fordi hun kan.
“Jeg har overskud til at give. Her hos mig kommer der omkring 21 familier, der har brug for mad. Jeg koordinerer med andre givere, som levere maden her hos mig, og så kommer folk forbi efter det”, fortæller hun.
Derfor har hun også lige nu hele tre frysere i boligen, der kan rumme mad til familierne. En del af maden bliver skraldet. Og det er blandt andet en anden anonym giver, der sørger for at levere skraldet mad.
“Jeg har selv været modtager af mad , men nu har jeg fået et arbejde og får løn. Derfor kan jeg godt give noget tilbage”, fortæller hun.
Hun tager ugentlig ud for at skralde, og donerer det mad hun finder videre til de familier, der kommer for at få mad.
“Og det er et udtryk for fattigdom, at der er så stor run på supermarkedernes containere, som der er”, supplerer hun.
Også hos Venligboerne er der stor aktivitet – en gruppe der er gået fra kun at hjælpe flygtninge til nu også at hjælpe de udsatte danskere – her kan alle få hjælp eller give, hvad man har. Karina Hjort – koordinator hos Venligboerne på facebook fortæller:
“En gruppe som vores, kan man hjælpe rigtig mange (og selv få hjælp) med en yderst lille indsats. En bakke æg fra én person, en pose frugt fra en anden, 50 kr fra en tredje, et rugbrød fra en fjerde – og pludselig virker resten af måneden slet ikke så lang og uoverskuelig alligevel for den, der ellers stod med tomme skabe. Og så er der altså en særlig dejlig følelse, når man som giver kan glæde andre med bare en lille smule”.
Men der er også noget særligt ved at modtage hjælp, mener hun.
“Når man som modtager mærker den hjertevarme fra vildt fremmede mennesker, som opstår, når man bare tager mod til sig, rækker hånden ud og spørger, om nogen kan hjælpe. Det er absolut ikke pinligt – det bør det ikke være – for der er tusinder – desværre – i samme situation, og i det øjeblik man rent faktisk beder om hjælp, gør man også noget godt for andre. Der er nemlig mange mennesker, der super gerne vil hjælpe, og som nærmest kan blive høj af det”, siger hun.
“Jeg får f.eks. den vildeste energi, når jeg med en lille indsats kan se, at jeg gør en forskel for andre. Og jeg mærker også glæden den anden vej, når der så f.eks er nogle, der hjælper mig med min have, når jeg ikke selv kan, eller som sørger for, at jeg har fryseren fyldt med færdigretter, fordi jeg brækker benet og ikke kan selv i en periode. Det er sgu vidunderligt. Det er sådan et samfund, jeg elsker at leve i – et samfund fyldt med venlighed, hjælpsomhed, medmenneskelighed og næstekærlighed”, pointerer hun. At årsagerne til, at flere og flere så er nødt til at bede om hjælp til noget så basalt som mad og medicin, er triste, er en helt anden snak, mener hun. Og så kommer vi ud i noget politisk, som hun ikke vil bringe på bane her.

Bagslag
En af de der modtager er en enlig mor til fire børn i alderen fra 9 og 16 år.
“Jeg er ramt af kontanthjælpsloftet og jeg vil ikke stå frem offentlig mest på grund af min eksmand”, fortæller moderen.
“Der er lukket hos kommunen, selvom jeg har bedt om hjælp, så jeg må gå andre steder hen. Jeg har bedt om hjælp mange gange – for eksempel i forbindelse med fødselsdage”, fortæller hun.
Hun har fået taget sin boligsikring, da den store datter har fritidsjob – det tæller med i familiens indkomst. Derfor er der kun 750 kroner at leve for.
“Jeg har den dybeste respekt for de, der hjælper – jeg har alt at takke for – jeg har fået fødselsdagsgaver og biografbillet. Jeg har fået tøj og hjælp til at holde fødselsdage for de mindste. Jeg er meget taknemmelig”, fortæller hun.
De to store børn ved godt at moderen modtager hjælp fra fremmed, og de er helt ok med det.
Den anonyme giver der gennem livet har hjulpet udsatte familier, selvom hun er på førtidspension har dog et lidt ambivalent forhold til det at hjælpe.
“Du slukker kun brande ved at hjælpe. Man hjælper ikke familierne ud af problemet. Jeg synes, man fastholder folk i kontanthjælp som det er i dag. Og ved at hjælpe, giver man jo også politikerne det indtryk, at det jo går. Når der er så meget hjælp at få af andre, er der jo ingen grund til at lave om på systemet. Det er den negative side af den megen hjælp, der bliver givet i dag”, siger hun.
Din Avis har forsøgt at få en kommentar fra Venstres Social- og Indenrigspolitiske ordfører Carl Holst, om hvad man fra regeringens side har tænkt sig, at de udsatte familier skal gøre for ikke at gå tiggergang på facebook. Han svarede ikke tilbage på vores mange henvendelser både på telefon, sms og e-mail.

 


 

På Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der er landsdækkende udviklings-, kompetence- og videnscenter om frivillighed på velfærdsområdet i Danmark, styrker og udvikler de frivilligheden, det aktive medborgerskab og civilsamfundet – og bygger bro mellem viden og praksis på tværs af den frivillige sektor på det sociale område.

CFSA tilrettelægger og faciliterer målrettede udviklingsprocesser, evalueringer, analyser og konsulentopgaver i foreninger, landsorganisationer, fonde, kommuner og ministerier. Primært inden for social- og sundhedsområdet, børn og unge-, ældre-, flygtninge- og integrationsområdet

 

Frivillige motiver

Frivilligrapport 2014 viser, at motivationen blandt frivillige på det sociale område er forskellig fra frivillige inden for andre områder.

– Ni ud af ti frivillige på det sociale område er motiveret af at gøre en forskel. Det er væsentlig flere end inden for andre områder

– Syv ud af ti frivillige på det sociale område er engageret, fordi de ønsker at hjælpe andre mennesker

– En fjerdedel af de frivillige på det sociale område er engageret pga. egen eller andres livssituation

– En tredjedel af de frivillige på det sociale område er drevet af ”indignation”. De har fx oplevet en uretfærdighed, en urimelighed eller en mangel, som de gerne vil ændre på

– Det sociale samvær er en væsentlig motivation for fem ud af ti frivillige på det sociale område – især for unge og ældre.

– Det at lære noget om samfundet har betydning for færre frivillige på det sociale område end blandt frivillige generelt.

 

Frivillige i det sociale arbejde er forskellige fra andre frivillige

Frivillige, der er engageret i frivilligt socialt arbejde – dvs. i sociale- og humanitære opgaver samt sundheds- og forebyggelsesopgaver – adskiller sig på flere områder fra frivillige på andre områder. Det gælder blandt andet:

Køn: Der er flere kvinder i det frivillige sociale arbejde end i frivilligt arbejde generelt

Alder: Der er lidt flere unge og ældre i det frivillige sociale arbejde end generelt

Tid: Frivillige i det sociale arbejde bruger lidt flere timer end frivillige på andre områder.

Uddannelsesbaggrund: Der er en lille overvægt af mennesker med en længerevarende uddannelse i det frivillige sociale arbejde end generelt

Beskæftigelse: Der er lidt flere førtidspensionister, alderspensionister, efterlønsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere i det frivillige sociale arbejde end generelt

Geografi: Der er lidt flere frivillige på det sociale område i de større byer

 

Kilde: Den frivillige sociale indsats. Frivilligrapport 2014.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, 2015.