Danske Regioner indgik tirsdag aften en aftale om næste års budgetter i regionerne. Bent Hansen Regionsrådsformand er nogenlunde tilfreds. Det er Fagforbundet HK Kommunal dog lang fra

Aftalen betyder bl.a. et løft på ca. 100 mio. kr. til sundhedsområdet i Region Midtjylland. De flere penge skal blandt andet bruges til mere personale, nye behandlingsmetoder og medicin. Samtidig blev varslede besparelser på bl.a. regional udvikling og administration taget af bordet.

“Aftalen er rimelig. Jeg jubler ikke, men vi har fået et reelt løft til sundhed. Samtidig har regionerne på landsplan fået  2,2 mia. kr. til nybyggerier, renovering og teknisk udstyr på hospitalerne, vel at mærke ud over kvalitetsfondsbyggerierne. Niveauet stemmer med de forudsætninger, vi i Region Midtjylland allerede har indarbejdet, og det er vigtigt, for Region Midtjylland har en meget ambitiøs investeringsplan”, siger Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Bent Hansen understreger, at der fortsat vil være et betydeligt pres på regionens anlægsbudget fra  mange nye projekter – lige fra nybyggerier til tiltrængt renovering.

 

Presset i tid
Det er dog ikke alle der er tilfredse med den nye aftale – Fagforbundet HK, er bange for at deres medlemmer bliver unødigt presset. Det fortsatte krav om, at de ansatte på landets hospitaler skal løbe stadigt hurtigere i en nådesløs effektivitetsjagt, vil underminere kvaliteten i behandlingen af patienterne, mener HK Kommunal.

Den netop indgåede økonomiaftale med regionerne vil accelerere de i forvejen urimelige arbejdsvilkår på hospitalerne til skade for patientsikkerheden. Sådan lyder vurderingen fra HK Kommunals formand, Bodil Otto, der organiserer bl.a. lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale på hospitalerne.

HK Kommunals formand henviser til, at det såkaldte to-procents effektivitetskrav med regionsaftalen vil blive videreført i sin nuværende form.

“Jeg havde ærligt talt håbet på, at man selv i Finansministeriet havde kunnet indse, at medarbejderne på hospitalerne allerede er spændt for i en grad, så man flere steder ikke længere kan stå inde for behandlingen af patienterne. Men finansministeren har beklageligvis valgt at vende det blinde øje til dagens virkelighed i sundhedsvæsenet”, lyder det fra Bodil Otto.

Det årlige krav om produktivitetsstigninger har ifølge HK Kommunals formand betydet, at de ansatte i dag leverer 45 procent mere pleje og patientbehandling sammenlignet med år 2000.

“Bagsiden af medaljen er, at personalet mange steder er udsat for et helt urimeligt arbejdspres, der desværre også har betydet, at flere hospitalsansatte simpelthen har valgt at sige deres job op”, siger Bodil Otto, der peger på, at det private erhvervsliv til sammenligning bare har været i stand til at øge produktiviteten med en enkelt procent årligt siden 2003.

Bodil Otto slår fast, at den ekstra halve milliard kroner, der med aftalen er tilført regionerne i 2018, langt fra dækker den demografiske udvikling.

“Finansministeriet har jo selv skønnet, at der i hvert af årene fremover er behov for en ekstrabevilling på en hel milliard kroner, hvis man bare skal holde trit med det stigende behandlingsbehov fra ældregenerationen. Mangel på ressourcer kombineret med det fortsatte produktivitetskrav er en ganske giftig cocktail”, siger Bodil Otto.

 

Appellerer til regeringen
Hun appellerer til, at der i det mindste bliver gjort noget alvorligt ved personalesituationen ved efterårets finanslov.

Endelig skal der ifølge den nye regionsaftale igangsættes et analysearbejde af regionernes administration, der ifølge regeringen er vokset. Den øvelse betegner Bodil Otto som ’en gratis omgang opportunistisk leflen’.

“Jeg er til enhver tid med på, at vi skal bruge skattekronerne mest effektivt. Men sagen er jo, at de administrative udgifter i regionerne netop ikke er steget i en længere periode. Og undersøgelser peger samstemmende på, at regionerne i international sammenhæng administrerer sundhedsvæsenet ganske effektivt. Udgifterne til administration er i bund. I øvrigt forsvinder administrationen jo ikke, blot fordi de nødvendige administrative opgaver bliver overladt til læger eller sygeplejersker. Også i den sammenhæng ville det klæde regeringen at åbne øjnene for virkeligheden i Danmark”, siger Bodil Otto.