Natten til onsdag 14. juni har ukendte gerningsmænd malet noget af facaden på den nye grønne lilleskole hvid. Det ærgrer skolelederen, da skolen kendt for sin åbenhed og dialog – trods uenigheder om den nye grønne skole

 

“Vi havde jo tænkt det som at bygningen skulle sprede glæde i kvarteret – i stedet for sker det her”, siger Peter Knøss, skoleleder gennem fem år.

“Vi er en åben skole for alle – og alle kan bruge området også udenfor skoletiden, derfor ærgrer det mig at der er nogle der synes de skal gøre det her”, siger han ærgerligt.

“Jeg har selvfølgelig en forståelse for, at der kommer en reaktion på byggeriet, men ikke min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig det her. Det er groft hærværk”.

Politiet ser da også med stor alvor på hærværket, der har resulteret i at dele af facaden er malet hvidt med en malerrulle – dertil er der også spildt maling på kørebanen.

“Så det er både gået ud over os, men også kommunens ejendom og det er en kriminel handling”, siger Peter Knøss.

Skolen har onsdag morgen været i kontakt med politiet, der ser hændelsen som planlagt, da der er brugt en malerrulle.

“Det er jo ikke bare graffiti, nej det har karakter af noget langt alvorligere en slags manifestation fra hærværksmagernes side”, konstaterer Peter Knøss.

Han inviterer til åben dialog med de skyldige i stedet for at gå til yderligheder.

“Kom ind og snak med os i stedet for – vi vil gerne tage en dialog om meninger. Alle har lov til at have deres mening. Vi tror på vores hus, og synes det er smukt og dejligt”, siger han.

Han er ked af, at folk har benyttet sig af en fej natteaktion i stedet for at snakke åbent om tingene.

Skolen er overvåget, fordi man gerne vil have en åben skole, men dette vil betyde, at der vil komme endnu mere.

“For vi vil ikke lukke lilleskolen. Det er ikke længere lilleskolen, hvis vi begynder at sætte hegn op udenom facaden. Og vi er glade for at kvarterets unge bruger skolen om aftenen, der er ikke så mange steder, de kan være her i midtbyen. Og alle er velkomne, også fra resten af byen, de skal bare lade vores bygning være”, siger en skuffet skoleleder.