Der skete i går eftermiddag et uheld på Grenaavej i Randers SØ i forbindelse med at en bil var brudt i brand.

En 65-årig mand bremsede op, da han så udrykningskøretøjerne, men det opdagede chaufføren i en bus bagved for sent, og han påkørte den 65-åriges bil, der endte på en mark.

Den 65-årige havde to passagerer med i bilen – alle klagede over smerter i nakke/ryg og blev sendt til undersøgelse på skadestuen.