Der er som bekendt kommunalvalg til november, og i den forbindelse er en evaluering af borgmestrene i landets kommuner dårligt nyt for Randers-borgmester Claus Omann Jensen.

I evalueringen foretaget af Voxmeter er Omann placeret på sidstepladsen med opbakning fra blot 22,3 % af borgerne.

Kommunalpolitikerne generelt bliver også målt i Voxmeters kommunebarometer. Og her er Randers Byråd også placeret i bunden som næstsidst. Kun Morsø gør det ifølge målingen dårligere.