I sidste weekend var 220 børn fra indskolingen på Skovvangskolen i Hammel på gårdbesøg. Det skriver TV2 Østjylland.

Ugen efter var næsten halvdelen af børnene blevet syge.

De første 15 børn blev syge om mandagen, mens tirsdagen var værst. Om onsdagen var i alt 100 børn sygemeldt.

Ifølge skoleleder Karl Erik Christiansen, er det sandsynligvis råmælk, der har gjort børnene syge.

På tirsdag kan Fødevarestyrelsen give et bud på, om det var råmælken, der gjorde de mange børn syge.

De fleste af børnene er raske igen.