Fem af IC4-togsættene, der skulle have været DSB’s flagskib på skinnerne, bliver nu kværnet i småstumper.

Det er de togsæt, der blev leveret til DSB først, og som ikke har kørt med passagerer i årevis, der kasseres.

Firmaet Stena Recycling står for opgaven, fortæller DR Østjylland.

I første omgang skal de fire første togsæt skæres i bidder i Randers, hvorefter det hele bliver kørt til et anlæg i Grenaa, der groft sagt er en kæmpestor persillehakker.