Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune er dybt bekymret for at en del af de privatejede fredede bygninger i Randers kommune er i så stærkt forfald at de er i fare for at ville forsvinde i løbet af en kort årrække, hvis der ikke gribes ind

Randers har rigtig mange smukke og fint vedligeholdte bygninger – ikke mindst har Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers gennem opkøb og renovering af gamle huse, hovedsagelig i Randers bymidte, sørget for bevaring af fine eksempler på vores historiske bygningsarv til glæde for byens borgere og turister. Et eksempel herpå er Niels Ebbesens Hus og Nygadehusene bag Rådhuset.

Bekymringerne hos Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune drejer sig blandt andet om Svaneapoteket i Middelgade 2, von Hattens Hus i Von Hattenstræde 7 og hjørneejendommen Kirkegade/ Store Kirkestræde. Fine gamle bygninger, som er en del af byens historie og som nu er i stærkt forfald.

“I Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune, må vi bekymret konstatere, at nogle gamle fredede bygninger i Randers er i så meget forfald, at der er fare for, at vi mister dem for eftertiden. Og dermed mister vi nogle smukke kulturelle værdier, som er en del af vores fælles historie, og som gør Randers så dejlig at bo i,” siger Jan Nørskov Jørgensen, formand for Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune. Han understreger, at det er nogle af de privatejede fredede bygninger, der er problemer med. Bygninger ejet af Fonden er meget velholdte.

Foreningen har eksisteret i cirka 30 år og været med til at frede flere bygninger i Randers. Dette har været muligt i og med, at foreningen er med i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som kan indstille fredninger til Slots- og Kulturstyrelsen.

Tre bygninger i forfald

Svaneapotekets forhus blev opført i 1802 som amtmandsgård og var tegnet af bygmester Mathias Poulsen. Det østlige sidehus blev opført omkring 1700 og forhøjet i 1850. Baghuset blev opført i 1850’erne og forhøjet med en etage i 1916. Bygningen blev fredet i 1919.

Svaneapotekets gårdside og tilhørende sidehuse samt sidehusenes facade mod Apotekerstræde er ifølge Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune i stærkt forfald. Kulturstyrelsen sikrede for år tilbage tag og fag. Dvs. at tagene blev sikret mod vandindtrængning med tagpap, og vinduerne mod Apotekerstræde blev dækket til med plader.

“Der er intet sket siden, og forfaldet bliver værre og værre. Blandt andet er den smukke port mod Middelgade i stærkt forfald, ligesom det karakteristiske gelænder på facadens trappe er meget nedbrudt. Alt på grund af manglende vedligeholdelse,” siger Jan Nørskov Jørgensen.

Von Hattenstræde 7 blev opført i 1799 af smedemester Johan A. Busse. Bygningen blev fredet i 1919 og har i mange år huset et af byens kendte spillesteder.

“Men ejendommen er i voldsom forfald, især mod gårdsiden,” forklarer Jan Nørskov Jørgensen.

Det kommer der dog muligvis en ændring på fremadrettet, da Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers for nylig har ansøgt Randers Kommune om et lån på tre millioner kroner til overtagelse og istandsættelse af  von Hattens Hus. Sagen har været drøftet i Miljø- og Teknikudvalget og er nu sendt til budgetforhandlingerne.

Facaderne på hjørneejendommen Kirkegade 8 fra 1853 og Store Kirkestræde fra 1626, blev for nogle år siden istandsat, men gårdsiden er ifølge Foreningen yderst forsømt og i en særdeles miserabel tilstand. Bygningerne blev fredet i 1918.

Det bekymrer Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune, at de her nævnte bygninger ikke er enestående. Foreningen kender flere andre eksempler på, at privatejede fredede bygninger i kommunen er i forfald.

Der findes støtteordninger

Fredning af en ejendom udløser ikke erstatning til ejeren, selvom det kan påføre ejeren ekstra udgifter. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, under Kulturministeriet, der freder bevaringsværdige bygninger, og det er ligeledes styrelsen, der har opsynet med de fredede ejendomme, og som skal godkende bygningsændringer og anvendte materialer.

Fredede og bevaringsværdige bygninger er omfattet af en række direkte og indirekte støtteordninger. Derfor findes der en række forskellige støttemuligheder.

En ejer af en fredet bygning kan søge om økonomisk støtte til bygningsarbejder hos Slots- og Kulturstyrelsen. Støtten kan være i form af tilskud, lån, brugte byggematerialer eller sagkyndig bistand. En sådan støtte er skattefri.

En ejer kan ligeledes søge forskellige private fonde. Tilskud fra private fonde, hvis arbejdet er godkendt af styrelsen, skal ikke medregnes i ejerens skattepligtige indkomst.

Hvis der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration på en fredet ejendom, kan den blive fritaget for at betale grundskyld.

Ejeren af et fredet hus kan altså modtage offentlige tilskud til vedligeholdelse, fritagelse for ejendomsskat samt fradrag for vedligeholdelsesudgifter.

“Dette fradrag kan modtages,  også selv om man undlader at vedligeholde sit fredede hus, hvilket i så fald må betegnes som misbrug af offentlige midler, men desværre er der ingen kontrol med, hvorvidt de tildelte midler anvendes efter hensigten,” forklarer Jan Nørskov Jørgensen.

Din Avis og Jan Nørskov Jørgensen vil dog gerne understrege, at det ikke er sandsynliggjort, at dette gør sig gældende i artiklens nævnte fredede ejendomme.

Kommunen må på banen!

Kommunen har kun mulighed for at gribe ind overfor en ejer, der misligholder sit fredede hus, hvis der er nedstyrtningsfare af bygningsdele til fare for gående og kørende færdsel – og ellers ikke.

“En ejer af et fredet hus har, efter vor forenings opfattelse, en helt speciel forpligtigelse til at bevare huset for eftertiden. Et sådant hus har man kun til låns. Det kunne være positivt, hvis Randers Kommune var mere insisterende overfor husejere, der misligholder fredede huse i kommunen eller ikke lever op til de bevarende lokalplaner, som kommunen selv udarbejder. Kommunen kunne for eksempel komme mere på banen med råd, vejledning og støtte til ejere af fredede bygninger.

En smuk by er attraktiv for både borgerne og byens gæster og turister. Flere landsdækkende undersøgelser har for længst fastslået, at en bevaring af den bygningskulturelle arv giver flere penge i kommunekassen i form af øgede turistindtægter og ikke mindst er medvirkende til at tiltrække nye borgere,” siger Jan Nørskov Jørgensen.