Sejladssæsonen er i fuld gang i GudenåSystemet – og det betyder højsæson for sejladskontrol.

De sejlende på alle strækninger af Gudenåen vil kunne opleve at blive kontrolleret af politiet og kommunerne – også uden for normal arbejdstid. Fokus for kontrollerne er bådregistrering og sikkerhed til søs.

Politiet har i år foretaget forsøgsmålinger med lasermålinger til at registrere fartovertrædelser til vands,  og metoden har vist sig at være brugbar flere steder i GudenåSystemet.