En randrusianer på løbetur fandt i aftes et afgnavet rådyr.

Det var Kim A. Jensen, der gjorde fundet ved fodboldbanerne i Dronningborg og fik mistanke til, at en ulv kan have været på spil.

Ulveekspert på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Thomas Secher Jensen, mener ifølge TV2 ØSTJYLLAND ikke, at der er tale om en ulv.

Snarere er rådyret påkørt i trafikken eller skamskudt under bukkejagten og senere spist af hunde, krager og andre fugle.