En stor politiaktion har i dag fundet sted i det centrale Randers.

Tungt bevæbnet og iført skudsikker beklædning, mødte en talstærk politistyrke op ved retten i det centrale Randers.

Her havde en tidligere krigsveteran og soldat, en 42-årig PTSD-ramt mand, tilsyneladende meget højt og larmende fremsat trusler om at skyde politifolk i Randers.

Det førte til den skærpede politiaktion i midtbyen og ved politistationen.

Manden er her i eftermiddag blevet anholdt. Afhængig af mandens psykiske tilstand, bliver han formentlig fremstillet i et grundlovsforhør i morgen, oplyser politiet.