“Vi er bekymrede for Randers Kommunes praksis i forbindelse med tilkendelse af førtidspension til mennesker med udviklingshæmning”, siger næstformanden i LEV Randers Bent Lunø. Han er bekymret for at den manglende tilkendelse giver dårlig livskvalitet til de udviklingshæmmede og søger nu at komme i dialog med forældre til de unge udviklingshæmmede

Bent Lunø forholder sig til de tal som fremgår af Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik og ligeledes jobindsats.dk, at Randers Kommune i de senere år har tilkendt langt færre førtidspensioner til udviklingshæmmede end tidligere. Før den nye førtidspensionsreform fra 1. januar, 2013 ligger dette tal således på 46 i perioden 2010-2011-2012, mens tallet er otte i perioden 2013-2014-2015 – altså en reduktion på ca. 80 procent i antallet af tildelte førtidspensioner – efter reformen. På landsplan er tallet 46 procent.

“Jeg vil gerne understrege, at Ankestyrelsen/Jobindsats baserer deres førtidspensionsstatistik på kommunernes indberetninger, og således er det Randers Kommunes egne tal, som fremhæves”, siger han. Han har selv en udviklingshæmmet søn, der i dag er 35 år. Han fik tilkendt førtidspension, da han var 18 år – en procedure der burde være almindelig, da Bent Lunø ikke mener at de handicappede vil få et værdigt liv på arbejdsprøvninger og ressourceforløb.

“Jo jeg er tilhænger af at alle, der kan, skal have et meningsfyldt arbejde. Men hvis til gengæld diagnoser, helbredsattester og udtalelser fra PPR siger noget andet, bør man have tilkendt førtidspension”, siger Bent Lunø.

Faldet betyder, at der er udviklingshæmmede, som må leve af kontanthjælp og derfor har svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund af ofte høje huslejer i kommunens boliger. “Det er desværre en yderst problematisk praksis, som er i strid med gældende lovgivning og Ankestyrelsens retningslinjer på området, og som fører til øget stress og dårlig trivsel hos udviklingshæmmede og deres pårørende”, mener Bent Lunø.

 

Politiker bekymret

Generelt er der enighed i Beskæftigelsesudvalget om at forvaltningen gør det rigtige i denne sag – at færre skal på førtidspension. Men den enighed tæller ikke Kasper Fuhr Christensen, der er medlem for Velfærdslisten. “Jeg er ret bekymret for den udvikling, og jeg mener at vi læser loven for stramt – for alle borgere generelt”, siger han.

“Jeg er i tvivl om vi ikke giver for få førtidspensioner og jeg synes det er ydmygende for de borgere der skal trækkes gennem det ene forløb efter det andet, for at bevise at de ikke kan arbejde. Men på den anden side mener jeg også at de der gerne vil ud i skånejob eller fleksjob også skal have lov til det”, konstaterer han.

Kasper Fuhr Christensen mener dog, at mange udviklingshæmmede har brug for den særlig støtte som et ordinært fleksjob ikke kan give – derfor bør de tildeles førtidspension.

“Jeg har kørt sagen i byrådet og jeg vil tage den op igen i både Beskæftigelsesudvalget og byrådssalen. Og så hører jeg selvfølgelig gerne fra berørte borgere, der er kommet i klemme i systemet efter reformen i 2013”, siger han.

 

Ikke uden støtte

Bent Lunø er næstformand i landsforeningen LEVs Randers´ afdeling. Han var i 1993 med til at starter Randers Bo- og Erhvervstræning og ved derfor hvad det vil sige, at personer med udfordringer får en meningsfuld tilværelse med et arbejde, de kan holde til. Og han mener ikke at det kan være rigtig at de udviklingshæmmede over natten pludselig er blevet bedre til at klare sig selv.

“Hvis der er en beviselig rest af arbejdsevne til for eksempel et fleksjob, så er det relevant og det vil flere befinde sig godt med. Men jeg mener ikke at de udviklingshæmmede kan befinde sig i et regulært job uanset om det er skånejob eller fleksjob. Man skulle aldrig have lukket Nyholm (beskyttet værksted red.). Det var her mange udviklingshæmmede fandt mening med tilværelsen under beskyttede forhold”, siger Bent Lunø.

Hans egen søn blev sendt fra Nyholm, da det lukkede til CBR (Center for Beskæftigelse og Rehabilitering), men kunne slet ikke finde sin plads, da der hver dag skulle afleveres et stykke arbejde.

“De udviklingshæmmede har andre udfordringer end almindelig nedsat arbejdsevne. De slås med udfordringer der gør, at de ikke kan overskue en almindelig arbejdsdag uden støtte. Derfor måtte han også holde igen. Heldigvis blev han sendt til kunstskolen Bifrost, hvor der er støtte hele dagen til de udviklingshæmmede”, fortæller Bent Lunø.

LEV har stillet spørgsmål til Handicaprådet om hvorfor kommunen har nedsat bevillingerne med 80 procent.

De svarer at: “Reformen af førtidspension og fleksjob har betydet, at væsentlig færre borgere, både med og uden udviklingshæmning er i målgruppen for førtidspension. Derfor ses et stort fald i antallet af tilkendelser, både i Randers og på landsplan. Det bemærkes, at der foretages en konkret individuel vurdering i alle sager ud fra gældende lovgivning. Samtidig er der samlet set relativt få sager, hvorfor afgørelsen i de få sager fylder relativt meget i det samlede tal”.

 

Må flytte

Bent Lundøs påstand er at udviklingshæmmede kan blive tvunget til at fraflytte de botilbud de bor i grundet manglende indtægt.

“Når en udviklingshæmmet bliver sendt ud i ressourceforløb gang på gang og til sidst falder for kontanthjælpsloftet, er der ikke mange penge at gøre godt med. Det betyder at de ikke længere har råd til at bo i de kommunale botilbud. Det bevirker at de er nødsaget til at flytte på klubværelse, hvor der ingen daglig støtte er til de handicappede. Derved kan de nemt blive ofre for småkriminelle, der lokker med hurtige penge,” mener Bent Lunø.

De udviklingshæmmede bliver nemlig sat på kontanthjælp, hvis ikke de kan klar et fleksjob, og dermed går de glip af den høje boligydelse. Bent Lunøs søn har en husleje på 7000 og får 3.500 kroner i boligydelse. Det gør han alene fordi han er førtidspensionist.

“Nogle udviklingshæmmede har ikke mere end 5-600 kroner tilbage til fornøjelser, fordi de ikke kan få førtidspension. Så jeg mener også at man skal kigge på botilbuddene og deres priser”, siger Bent Lunø.

 

Klare regler for tilkendelse

Det fremgår af § 16 i loven om social pension, at også borgere fra 18 – 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Ankestyrelsen har endvidere præciseret i principafgørelse 68-14, hvornår det er tilstrækkeligt dokumenteret, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, og at kommunen derfor bør tilkende førtidspension fra borgerens fyldte 18. år. En principafgørelse fungerer som en bindende retskilde, og alle kommuner er derfor forpligtede til at anvende 68-14 som rettesnor i tilsvarende sager.

Principafgørelsen omhandler en borger med udviklingshæmning, som er mentalt retarderet og har en adfærdsforstyrrelse inden for autisme-spektret. Ankestyrelsen lægger vægt på, at borgeren gennem sin barndom er blevet grundigt udredt. Således er det dokumenteret, at borgeren har et IQ-niveau på 68, læse- og regnefærdigheder på henholdsvis 1. klasses- og 3. klasses niveau, adfærdsforstyrrelser, markant nedsat funktionsevne samt manglende færdigheder i at kunne begå sig i uddannelse og i samfundet.

“Ankestyrelsen konkluderer på den baggrund, at der er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et omfang, så borgeren ikke kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet herunder i et fleksjob. Ligeledes fastslår Ankestyrelsen, at det er formålsløst at iværksætte foranstaltninger med henblik på at afklare eller udvikle borgerens arbejdsevne”, siger Bent Lunø i en henvendelse til Handicaprådet tidligere på året.

Kommunen burde derfor – ifølge Ankestyrelsen – have påbegyndt en sag om førtidspension, så afgørelsen og udbetalingen af førtidspension kunne ske med virkning fra borgerens fyldte 18. år. Endelig slår Ankestyrelsen fast, at et tre-årigt STU-forløb ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at give afslag på førtidspension.

“Langt de fleste udviklingshæmmede har lignende udfordringer – som borgeren i principafgørelsen – og som er dokumenteret igennem forskellige undersøgelser. Derfor bør Randers Kommune være opmærksom på, om der på forhånd ligger dokumentation om den enkelte borger med udviklingshæmning, som er tilstrækkelig til at vurdere, at det er åbenbart formålsløst at udvikle vedkommendes arbejdsevne, og at der derfor skal tilkendes førtidspension fra det fyldte 18. år. Det forudsætter selvfølgelig også, at Randers Kommune igangsætter behandlingen af førtidspensionssagen i tide og dermed før borgeren fylder 18 år”, konkluderer Bent Lunø.


Gerne henvendelser fra berørte unge udviklingshæmmede

Bent Lunø vil gerne have fat i forældre til unge udviklingshæmmede, der ligesom ham er frustreret over at de skal sendes ud i ressourceforløb.

De medlemmer vi har i LEV er forældre til udviklingshæmmede der efterhånden er oppe i årene – min egen søn er 35 og andre er 50. Derfor vil vi gerne i dialog med forældre til yngre borgere, der har en udfordring med at blive sendt rundt i systemet for at undgå at sætte dem på førtidspension”, siger Bent Lunø.

Han mener, der er unge derude, der bliver berørt af for eksempel kontanthjælpsloftet, fordi det ikke er lykkes at få dem i et passende tilbud grundet de reformer der gør, at færre og færre bliver tilkendt førtidspension. Disse personer vil LEV gerne i kontakt med.

Man kan kontakte Bent Lunø på 29290593 eller bentluno@mail.tele.dk eller journalist på Din Avis Pia Asvig Iversen 22856336 eller pia@dinavis.dk