En 24-årig mandlig bilist blev i nat kl. 01.28 standset på Tørvebryggen i Randers i forbindelse med en rutinekontrol. Her kunne patruljen konstatere, at manden var påvirket af narkotika og desuden var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden. Manden blev derudover fundet i besiddelse af hash, skunk og amfetamin og blev derfor også sigtet for lov om euforiserende stoffer.