De danske U21-herrer i håndbold med blandt andre Christian Olesen fra Randers HH var i aftes tæt på at sikre det første VM-guld i 12 år, men efter et stort drama måtte Danmark nøjes med sølvmedaljer.

De spanske europamestre vandt efter forlænget spilletid 39-38, da Spanien afgjorde opgøret få sekunder før tid.

Danmark sikrede finalepladsen lørdag aften, da Frankrig på imponerende vis blev besejret 37-34.

Turneringen blev afviklet i Algeriet.