I holdere spredt over hele byen har der siden fredag stået låneparaplyer til fri afbenyttelse rundt omkring i Randers.

Låneparaplyen fungerer ved, at der lånes en paraply i en forretning, og denne afleveres i den næste. Paraplyerne vil derfor cirkulere rundt mellem byens butikker, efterhånden som byens gæster benytter sig af dem.

Låneparaplyerne er et samarbejde mellem blandt andet Randers City, Randers Kommune og Din Avis.