Torsdag 17. august omdannes Søndergade til en kæmpe gadefest, når konceptet Gadefest On Tour lægger vejen forbi. Bag initiativet står TooManyLeftHands, Royal Beer og Faxe Kondi Booster

 Der kommer ild i både asfalt og dansesko, når det nye gadefest-koncept Gadefest On Tour kommer forbi Randers i en planlagt turné til syv større byer i Danmark. Det sker i forbindelse med Randers Ugen og i tæt samarbejde med en række lokale partnere, herunder blandt andet Randers Ugen, Randers kommune, Radio ABC samt lokale restauratører. Allerede fra klokken 14.00 åbner barerne og der vil være borde og bænke opsat i gaden, så gæsterne kan sætte sig og spise og drikke imens musikken starter op.

”Vi gør vores bedste for at bidrage til de gode øjeblikke i tæt samarbejde med den moderne forbruger og vores samarbejdspartnere. De gode øjeblikke skabes oftest i fællesskab, og derfor glæder vi os til at holde en fest ud over det sædvanlige”, siger Kirsten Lahn, der er Strategic Marketing Manager hos Royal Unibrew.

Musikken leveres af DJ-duoen TooManyLeftHands & Friends, som har stor erfaring i at holde gadefester, der for evigt efterlader stærke indtryk hos de danseglade gæster. Sammen med TooManyLeftHands gæsteoptræder en række lokalkendte- og udefrakommende artister, der pepper festen op til maksimal oplevelse.

For enden af Storegade – foran Tante Olga – opsættes GadeFest On Tours specialbyggede scene, hvorfra musikken kombineres med konfetti, CO2, iskolde Royal Beer og andre happenings.

”Vi ryster gæsterne sammen under Randers Ugen og holder en fest med plads til alle. Alt kan ske, og der er lagt i kakkelovnen til en noget stort, sjovt og underholdende”, siger Martin Nick, der udgør halvdelen af TooManyLeftHands.

Fra kl. 23.00 fortsætter GadeFest On Tours officielle After Party på Tante Olga, hvorfra to lokale DJ’s, Frederik Pedersen og Fidel Delgado, holder festen igang til den lyse morgen.

Gadefesten afholdes for enden af Storegade på Søndergade og festen starter kl. 14.00. Det er gratis at deltage.


Gadefest On Tour er et nyt eventtiltag, der agerer som et omrejsende cirkus, og bringer gratis gadefester, højt humør og en masse dansevenlig bas til Randers og seks andre af landets byer. Det er udviklet af DJ-duoen TooManyLeftHands i samarbejde med Royal Unibrew og Faxe Kondi Booster samt de lokale kommuner og restauratører. Man kan se mere på www.gadefest.dk