En førtidspensionsreform så dagens lys i 2012 under daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Reformen har gjort det næsten umuligt for personer under 40 år at få tilkendt førtidspension.  I Randers Kommune blev tilkendt 39 % færre førtidspensioner i første halvår 2013 sammenlignet med samme periode året før.

Intentionen med reformen var sådan set meget fornuftig; folk skulle ikke i årevis være parkeret på førtidspension, hvis de ønskede at blive en del af et arbejdsmarked og samtidig havde resurserne til det.

Men vi må desværre nu konstatere, at det er gået rablende galt. Nu bliver syge og invaliderede borgere trukket gennem det ene resurseforløb efter det andet for at finde den mindste lille rest arbejdsevne. Mange er for dårlige og bukker under. Det skønnes at ca. 65 personer er døde, inden kommunen har fundet ud af, om de overhovedet er i stand til at varetage et job.

Borgerne har længe været vrede og forargede over den måde, kommunerne kører sagerne på. Der har været gentagne protester og demonstrationer senest foran et jobcenter i København. Socialrådgiverne står for skud; de er frontpersoner i mødet med de syge borgere. De socialrådgivere, der ikke magter at arbejde med den rigide lovgivning, bliver selv syge.

Også kommunalpolitikere i de 6 største kommuner er nu kommet på banen. Heriblandt Randers. De udtrykker, at lovgivningen på området er alt for stram, og den bliver fortolket meget forskelligt i kommunerne. F. eks. har Randers tilkendt 47 % førtidspensioner en måned efter endt ressourceforløb. Mens København kun har tilkendt 14 %. Hvordan hænger det sammen?

De har nu kontaktet beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, og han har inviteret dem til et møde. Vil han mon tage denne udvikling alvorligt?

Denne reform bør være en lærestreg til kommende regeringer. Har den været et led i en større spareplan? Men det er dog kynisk set i lyset af antal døde i resurseforløb. Og borgere, som bare er blevet mere og mere dårlige ved at blive trukket rundt i resurseforløbs-manegen. Og i sidste ende er intet sparet.

Men jeg håber dog, at intentionen med reformen var at hjælpe borgere til en tilværelse i samfundet, hvor også de kunne være aktive medspillere. Men på deres præmisser. Forudsigelserne holdt dog ikke.

 

Helle Nielsen

medlem af Enhedslisten Randers og suppleant til byrådet for Beboerlisten

Sennelsgade 6, 4. th.

8900 Randers C