En 33-årig mand fra Randers satte sig i aftes på lur efter at nogle havde stjålet nøglerne til hans Mercedes.

Han havde mistanke til, at de ville vende tilbage og stjæle bilen.

Og ganske rigtigt. Fire personer dukkede op, og det lykkedes ham at tilbageholde de to.

En af de andre, en 18-årig mand, løb hjem og hentede en kokkekniv, som han efterfølgende truede den 33-årig med på Hadsundvej.

Politiet fik anholdt alle fire gerningsmænd.