En 54-årig mand fra Randers kontaktede i aftes politiet, fordi han netop havde set en bil køre imod færdselretningen i Storegade i Randers, og han mistænkte føreren for at være spirituspåvirket.

En patrulje fik kort tid efter på Hadsundvej i Randers kontakt til bilen, der blev standset.

Føreren af bilen, en 21-årig mand, havde ikke noget kørekort og indrømmede, at han havde røget hash for to dage siden. Han blev sigtet for kørsel uden føreret og for narkokørsel.