Det virker helt hen i vejret, når 60-årige Helle McAdams skal fremlægge et eksamensbevis fra folkeskolen eller tage en danskprøve for at få forhøjet integrationsydelse.

Helle McAdams er født og opvokset i Danmark og har på nær halvandet år for tre år siden boet hele sit liv i Danmark, skriver Randers Amtsavis.

Men integrationsminister Inger Støjberg siger til avisen, at hun ønsker at danskere også skal kunne få den forhøjede ydelse, og de skal derfor opfylde de generelle krav.