Aarhus Lufthavn er på vej til at gennemgå den største forandring i nyere tid.

Lufthavnen har indgået en samarbejdsaftale med SAS om et stort antal internationale flyruter til europæiske byer rettet mod både erhvervs- og fritidsrejsende.

Ligeledes kan erhvervslivet se frem til flere afgange mellem Aarhus og København, ligesom danske turister vil få adgang til en række nye sommerdestinationer direkte fra Aarhus.

Samlet vil det betyde en udvidelse af trafikken på over 50 procent.