Retten i Randers afsagde i går dom i en sag, hvor tre unge drenge på 15, 16 og 17 år blandt andet stod tiltalt for fire gaderøverier mod ældre kvinder i Randers.

Røverierne foregik den 9. april i år.

Den 15-årige og den 17-årige blev begge idømt en ungdomssanktion, og den 16-årige fik ni måneders fængsel – hvoraf de fem måneder er ubetinget og afsonet i forbindelse med varetægtsfængslingen.