En 39-årig mand blev i dag fremstillet i Retten i Randers sigtet for forsøg på røveri mod en kiosk og for to forsøg på hjemmerøverier.

Den 39-årige gik ifølge sigtelsen ind i en kiosk på Udbyhøjvej i Randers i går morges.

Her truede han ekspedienten med en kniv og forsøgte forgæves at få udleveret kontanter fra kassen.

Herefter tog den 39-årige til Gl. Hadsundvej, hvor han tiltvang sig adgang til to lejligheder uden at få udbytte.