Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden er enige om at indgå i et nært, mangeårigt samarbejde for at styrke diabetesindsatsen.

Aftalen om Steno Diabetescenter Aarhus omfatter blandt andet et moderne byggeri ved Aarhus Universitetshospital.

I går godkendte bestyrelsen for Novo Nordisk Fonden det oplæg til nært og langvarigt samarbejde, som regionsrådet godkendte den 23. august.

Målet er at styrke diabetesindsatsen til gavn for patienter i og udenfor Region Midtjylland.