Dronningborg Aktivitetscenter fejrede for første gang i torsdags sommerfest. Det gjorde man for at gøre brugere,  interesserede og kommende pårørende opmærksomme på den meget glæde og aktivitet der er på stedet. Og dagen blev særdeles vellykket

 

Allerede ude på Stenaltvej kunne man høre den glade musik og latter og snakken. Der var liv og glade dage i gården og haven hos Dronningborg Aktivitetscenter. Overalt var der glade brugere og personale samt pårørende der nød en af de sidste sommerdage i hinandens selskab.

Rundt omkring i gården var der boder med salg af blandt andet lopper og hjemmegjort brugskunst. Der var også det muntre køkken hvor tallerkenerne fløj om ørerne på de deltagere, der smadrede løs. I teltet lød musikken fra Løvetandband – der blandt andet spillede Kandis.

Jens Vangsø der er næstformand i brugerrådet var fuld ud tilfreds med dagen og han mener det er vigtigt at vise resten af byen, hvad man kan hos DAC.

“Vi har lavet denne sommerfest for at mødes med andre mennesker”, sagde han.

VI er mange der godt kan mangle et sted at være, men det har vi her på DAC og det vil vi gerne vise andre””.

Også Michelle Pedersen har været med til at planlægge dagen, og hun var glad for at så mange var mødt frem. Det hele er dejligt herude. Og jeg er glad for at der er kommet så mange”, siger hun.

Hun fortæller også at DAC er et fantastisk sted at bruge tiden. Her er udehold og herrehold. Udeholdet sørger for at køre ting til genbrug og på lossepladsen og herreholdt har været ude for at finde sponsorerer til sommerfesten.

“Så hvis vi finder penge til at holde en fest næste år, finder sommerfesten sted igen”, siger Jens Vangsø – han håber dermed at det bliver en tradition.

Brugerne har også denne dag lavet opvisning i dans blandt andet til YMCA og til Daddy Cool – noget de har øvet i to-tre uger.

Afdelingsleder Gitte Truelsen mener at det er vigtigt at brugerne er med til at arrangerer en sådan dag og hun er glad for at man på denne måde kan være med til at vise stedet frem.

“VI lyttede til brugerne om deres ønske til hvad der kunne ske herude og både brugerråd og de andre herude ønskede en sommerfest og det har vi så arrangeret i fællesskab”, fortæller hun.

Stedet står overfor måske at skulle blive fremtidens aktivitetshus for handicappede og man er glade for at man på denne måde kan vise både gymnastiksal og værksteder frem for alle interesserede.

“Jeg håbe at mange fremtidige pårørende har benyttet sig at muligheden for at få en snak med personalet herude”, supplerer hun.

Dagen bøde foruden musik også på tryllekunst og fremvisning af ambulance.

En af brugerne der var særligt interesseret i ambulancen var Desiree Axelsen. Hun kunne godt tænke sig at lære førstehjælp.

“Jeg vil gerne hjælpe andre”, siger hun.