Emballagevirksomheden Peterson i Randers er blandt de ledende aktører i den danske emballageindustri. For at fremme væksten efter VPK Packaging Group og Klingeles nylige opkøb af Peterson er et investeringsprogram på godt 25 millioner euro iværksat hos Peterson. Ca. 7,7 millioner euro investeres i fabrikken i Randers

 

Peterson i Randers opnåede for nylig det højest mulige niveau for BRC-certificering (BRC Global Standard for Packaging and Packaging Materials). BRC-certificeringen betyder konkret, at Peterson til fulde mestrer de omfattende produktionskrav, der er for emballage til lægemidler og fødevarer.

”BRC-certificering på højeste niveau gør, at vi nu kan tilbyde løsninger, der lever op de mest strikte krav i fødevareindustrien. Det er en stor styrke og markant fordel for Peterson,” siger Dan Johannessen, administrerende direktør for Peterson i Skandinavien.

Foruden den nye certificering moderniseres fabrikken i løbet af efteråret med nyt produktionsanlæg. Fabrikken i Randers beskæftiger p.t. 162 ansatte og har en årlig omsætning på ca. 270 millioner kroner.

Den omfattende investeringsplan i kombination med den nye certificering og nyt moderselskab i ryggen stiller Peterson i en unik position på det skandinaviske marked. ”Investeringerne blev godkendt umiddelbart efter opkøbet i oktober sidste år. Vi er stolte af den samlede retning, vi som virksomhed bevæger os i. Investerings-programmet sikrer, at vi investerer i både vores egen og i vores kunders fremtid,” siger direktøren.

 


Peterson er en selvstændig skandinavisk virksomhed, der er ejet af de to familieejede virksomheder VPK Packaging Group og Klingele. Begge virksomheder har langsigtede visioner og stor erfaring med bæredygtig papir- og emballageproduktion. Peterson har 600 medarbejdere i Skandinavien og en omsætning på ca. 160 millioner euro. Peterson har produktionsenheder i Sarpsborg og Sykkylven i Norge, i Norrköping og Bäckefors i Sverige samt i Randers i Danmark. Petersons produkter omfatter alt fra de enkleste til skræddersyede bølgepapemballager og avancerede, trykte og lukkede emballager samt displays. De primære markeder er fødevarer og landbrugsprodukter, drikkevarer, FMCG, møbler, kosmetik og bilindustri.